Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at spare? Korn, Kjød, Vin og lignende
Spise-og Drikkevarer. Og disse Ting, som kunne
fortæres, maa endog i Almindelighed mere eller
mindre snart fortæres, da de i Reglen ikke
taale at «spares» ret længe. Men kaster man
nu et Blik paa de andre Arbejdsprodukter,
hvoraf det nuværende Samfunds Kapitalrigdom
især bestaar, altsaa f. Ex. Dampmaskiner,
Agerdyrkningsredskaber, Huse, Raamaterialer af
enhver Art som Jærnstænger, Kobberklumper,
Teglstene, Stenblokke, lade disse sig da fortære
eller «ikke spare» ? og er det fornuftigt saa
ivrigt at bekranse Kapitalisterne for den
Fortjeneste, at de ikke have sat alle disse
Dampmaskiner, al denne Guano, alle disse Jærnklumper
og Stenblokke tillivs? Eller vil man fremhæve,
at de ikke have solgt dem? Men for den, der
vil tale om Statsøkonomi og ikke om
Privatøkonomi gjør det selvfølgelig Intet til Sagen,
om en Ting tilhører Per eller Povl. Det er kun
en Misforstaaelse af Adam Smith’s hundrede
Aar gamle Definition af Kapitalen som ophobet
Arbejde, der har ført til Sparings-Theorien.
Istedenfor de uvidenskabelige Forsøg paa
at fremstille Kapitalen som en evig
Naturnød-vendighed, stiller da Lassalle sin Undersøgelse
af, hvorledes i Virkeligheden Kapitaler historisk
ere opstaaede.
16
G. Brandes: Lassalle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
