Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
båge til svundne, lykkelige tider . . . Imidler
tid stod Brita ude i Køkkenet og lo af fuld
hals. »Nu er de igen begyndt at spille kome
die,« sagde hun ved sig seiv: »Jo, det er mig
to raringer ... De lever af luften og af mu
sik, tror jeg —«
»Og din fødselsdag sluttede altid med et bal,«
sagde Jan Hendrik, da søsteren holdt op at
spille. »Vi dansede lige til den lyse morgen,
solen sken ind ad vinduet til os . . Ja, det var
dage! Herregud!«
»Du kan så sige, broremand —•«
»Flere af de danse, vi dengang brugte, er
forresten nu gået af mode . . . Husker du
»Inklinationen« ? Vi dansede to og to sammen,
og siden alle i ring, mens vi sang til-«
»Om jeg husker »Inklinationen« r Det var
jo i den, at Pitter Fosswinckel havde slig mal
heur ... Da han skulde gøre sin dybe kom
pliment for Grethe Mansbach, brast hans
snevre permissioner bagtil og med et brol
styrtede han ud af salen —«
Begge lo hjerteligt ved erindringen
Jan Hendrik sad en stund stille . . . Det
var som om han pønsede på noget, han ikke
havde rigtigt mod at komme frem med.
»Lad os danse »Inklinationen« sammen idag
på din geburtsdag, Wenchemor for at se
om vi ikke har glemt den,« tilføiede han for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
