Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN’ POLITIKER.
139
gammeldags Tarvelighed bredte velgørende
Tryghed over Stuen, Scheibels Ansigt besad de fine,
smukke Træk fra den nationalliberale Tid med
et Præg af intelligent og embedsmandigt Frisind,
og Moderen gik stille omkring som Hjemmets
gode Aand. Han følte sig hjemme, overbevist
om at han var en kærkommen Gæst, men ogsaa
fuld af taknemlig Ærbødighed mod de Forældre,
hvem han skyldte sit Livs Lykke.
Det sagde han da ogsaa i veltalende Ord
og meget mere. Han fyldte Stuen, hvori det
ellers kun knagede gammelt og tort, som om en
Dampmaskine var sluppet ind i et
Kobberstikkeratelier. Forlovelsen, den Elskedes Nærværelse,
hendes Hjem, Julestemningen, den hvide Have
udenfor, hvor Sneen faldt stille og tæt — alt
begejstrede ham og bredte en frejdig Glæde over
hans Person, en næsten genial Forvisning om, at
der ikke fandtes Stene paa hans Vej.
Den gamle Kone fandt ham naturligvis baade
kon og elskværdig, vovede sig dog ikke til nogen
Glædesytring, nejede bare dybt med et ydmygt
og forvirret Smil.
Men ogsaa Scheibel opgav helt Kampen.
Straks da Johan traadte ind i Stuen stærk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
