Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De flamske Rævedigte, af Niels Møller, cand. jur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de flamske rævedigte 141
endel væsenlig aisopiske fabler. Da ulye^ ikke kan
hamle op med ræven i tungefærdighed, bryder den
igennem talen og æsker ræven til tvekamp, — her er
atter en branche i Roman de Renard forbilledet Ræven
sejrer i kampen ved sine kneb, og digtet ender med,
at han drager hjem til Malepartus i stor glorie. -Fort-
sættelsen står ikke på højde med Willemsdigt Den
er ikke fortalt så rapt og fast og kunstfuldt; digteren
ynder formeget at lufte sin lærdom, og han præker se v
hyppig sin satire og belæring direkte, så fablen spræn-
ges. Men han er ingen digter at kimse ad; hans satire
kan ramme helt hvast, og både tvekampen og flere at
historierne er flinkt fortalt. Således den om manden
og slangen. Han har løst den af klemme , efterat den
har svoret højt og dyrt, at den ikke vilde gøre ham
noget ondt. Men da den er bleven fn, vil den sluge
ham og forsvarer det med the tyrant s plea: necessity.
jeg er sulten, og nød bryder alle love. Manden skyder
sagen ind for voldgiftsmænd; men de første, de kom-
mer til, er enige med slangen: nød og tvang bryder ed
og tro. Tilsidst skal ræven afgøre sagen. Jeg ma tørst
se, hvordan slangen var bunden, siger han. Da slangen
atter er i klemmen, dømmer han: nu er de begge som
de var før; og nu står det manden frit, om han vil løse
slangen og tage mod dens ed, eller om han vil lade
den sidde og gå sin vej. Det er en af de fabler, som
har været vidt om i verden. Den har mulig udviklet
sig af en aisopisk fabel, er derpå vandret til Indien,
hvorfra den gennem araberne kommer tilbage til Eu-
ropa og går ind i flere middelalderlige fabelsamlinger.
Fra „Reinaerts historie" nåer den helt ned til Sydafrika
og bliver hjemlig hos hottentotterne. Og den er endnu
ikke forældet i Europa.
„Reinaerts historie" blev gennem et mellemled over-
ført til plattysk: Reinke de vos (Lubeck 1498). Over-
sættelsen har i enkelte tilfælde bedret originalen; men
i det hele står den ikke mål med det nederlandske digt;
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
