Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De flamske Rævedigte, af Niels Møller, cand. jur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 de flamske rævedigte
her er et af en engelsk abbed, det er ganske fortrinligt,
se hvor fedt og trindt det er. Det finder heller ikke
nade hos Remard: der er masser bedre i den anden
krog; hent det, jeg har gemt lidt tilvenstre, det, hvis
mund er spilet op med en hasselkæp. Josef knurrer*
det er ikke så nemt at finde et enkelt blandt tusinde.’
bkal det være det af den danske bisp, som gåsen (en
at pilgrimmene) uforvarende kom til at slikke hovedet
af, da den gik og åd græs? Javist. Josef bringer så
hovedet for tredje gang, efterat alle hårene og ørene
er taget af det og munden spilet op med en pind. Han
holder aet hæslige gab frem for Isengrim, der nu er
bleven dygtig angst og blot ønsker at slippe væk fra
disse ulvemassemordere. Han får endda frygtelige
prygl« inden det lykkes. — Der er en sprudlende og
springsk kådhed i disse løjer; når jeg læser dem, ser
jeg bag de latinske vers et kermessebillede af Rubens,
der hang i Louvre, med kraftige farver og en vældig
ilamsk danselystighed over sig.
Noget efter Ysengrimus’ fremkomst og rimeligt nok
påvirket af Nivards digt tog rævehistorierne fart iFrank-
rig ogblomstrede udi Romande Renardsmange „grene".
Det blev en borgerlig digtning, der særlig spottede fyr-
sterne og stormændene, selv om præsterne ingenlunde
blev skånede. I de ældste og bedste „grene" er det
imidlertid ligeså meget eventyrene, ræven oplever, som
samfundssatiren, der fængslede forfatterne; de er ofte
tortalt kvikt og let, med fransk munterhed og finesse.
Ikke altid med omhyggelig agt for den rimelighed og
iornuit, som selv en fabelverden må kræve.
Fra Frankrig vendte ræven tilbage til Flandern et
hundrede år efter „Ysengrimus", da WlLLEM, vistnok
en ilamsk klærk, skrev Van den vos Reynaerde „efter
de vælske bøger". Hovedkilden er Jugement de Re-
nard, men Willem har nyttet andre af de franske
„grene og lagt til af sit eget. Og i udførelsen er det
bleven et helt selvstændigt digt, perlen blandt ræve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
