Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rubens’ Billeder paa Statens Musæum for Kunst, af Karl Madsen, Direktør for Statens Musæum for Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 RUBENS’ BILLEDER
Det antages almindeligt, at Josias Rantzau har sendt
sit gode Rov til Kong CHRISTIAN IV. Sikkert er det ikke,
det kan maaskehave været en Gave til hans Efterfølger
eller til en af Rigets Stormænd, Rigshofmesten har vist-
nok været kunstinteresseret. Vi synes i hvert Fald, at
Gaven vilde have passet bedst for den gamle Konge,
der selv ofte havde vist Kong Salomons Kløgt. I hans
Gravkapel har MARSTRAND fremstillet Dommen over
CHRISTOFFER ROSENKRANTZ ; en Tildragelse af lignende
Art fortælles af OTTO SPERLING, der omtrent en Snes
Aar efter Kongens Død i Blaataarns Fængsel nedskrev
sine Erindringer paa sit tyske Modersmaal. I en Sag,
Rigsraaderne ikke dristede sig til at afgøre, havde Kon-
gen holdt et Gældsbevis, hvis Ægthed var omtvistet,
op modLyset og sagt: „Haandskriften er falsk, thi Mær-
ket i Papiret er JOHAN ETTERSØNS, og det Aar, hvorom
Haandskriften melder, havde jeg endnu ikke ladet Møl-
len bygge." Sperlingmeddeler dette Eksempel paaKon-
gens Visdom, „efterdi det billigen kan lignes med Kong
Salomons Dom over de to letfærdige Kvinder og har
tildraget sig i min Tid."
Dog ogsaa af andre Grunde kunde Kong Christian
have fortjent at faa Billedet. Han var utvivlsomt i hele
sit Rige den, der havde størst Glæde af Malerier. Ad-
skillige indfødte og indkaldteKunstnere havde han givet
Arbejde og Løn. De havde blandt andet malt ham de
store Billeder til Loftet i RosenborgsRiddersal; det mær-
keligste af dem var maaske det af den i Helsingør fødte
ISAC ISACS i 1622 fra Antwerpen hjemsendte Allegori
af Jordens og Havets Forening ved Søfart og Handel.
Med sin fast byggede Gruppe, sine bløde Linjer og svul-
mende Former, sit dristige Sving paa Tegningen af
Kroppe og Lemmer, havde dette Billede en sær Virk-
ning ogen ejendommelig Stil. Ikke denstrenge Stil, men
afgjort den store Stil. Det var jo ogsaa malt i Antwer-
pen, og denne Flanderns under Befrielseskrigene mest
hærgede By havde afløst Florens, Rom og Venedig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
