Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgisk Arkitektur og Danmark, af Francis Beckett, Dr. phil., Direktør for den kongelige Afstøbningssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 BELGISK ARKITEKTUR OG DANMARK
ejendommelige Bygningskunst lever og dør i Mechelen.
Dens Spor kan følges til Yperen, hvis Raadhus, Nieu-
werk, som det kaldtes, var opført i denne Stil. Det dån-
ede Østsiden af Tøjhallen, og er nu kun en Grushob.
Men sin rigeste Blomstring fik denne belgiske gotiske
Renaissance i Danmark. Badstuehuset i Dyrehaven
ved Frederiksborg ser ganske ud som en af Mechelens
gamle Gaarde. Det har alle disse Gaardes Ejendom-
meligheder: de maleriske Udbygninger, Trappegavlene,
det polygone Trappetaarn, Blandingen af Mursten og
Sandsten, de murede Kviste, Sandstensfrontonerne
over Vinduerne, der har Sandstensrammer og Sand-
stenskryds. Dette vilde være uforklarligt, hvis det ikke
vidstes, at en belgisk Kunstner havde haft Tilsyn med
Bygningens Opførelse, Hans Floris, maaske en Slægt-
ning af Cornelis, og at Frederik II’s Bygmester paa den
Tid just var fra Mechelen. Hans Navn er ANTONIS VAN
OPBERGEN; det er vel ham, der har givet Tegning til
„Badstuehuset", som det rigtig kaldtes af Samtiden.
Først senere har den urigtige, men nemmere Beteg-
nelse „Badstuen" indsneget sig. Antonis van Opbergen
fortjener vel at kendes, thi han er Bygmester for Kron-
borg, det stolte Slot, hvis Ry gik over hele Nordeuropa,
og hvis Navn Shakespeare har gjort kendt over hele
Verden. Slottets Grundplan blev fransk. Thi af Hen-
syn til Beliggenheden gjorde Antonis den ene af de
fire Fløje, der omslutter Slotsgaarden, den der vender
ud mod Sundet, til en lav Terrasse. Fra deres Værelser
kunde derfor Kongefamilien nyde Udsigten over Stræ-
det mellem Helsingør og Helsingborg med de mange
Sejlere, langt ud over Sundet og ind i Skaaneland, og
paa deres Side fik de Søfarende, naar de drejede om
Pynten, et hastigt Indblik i den maleriske og afveks-
lende Slotsgaard. Men i hele Slottets Ydre, i Pragt-
gavle og Portaler, Vinduesformer, Kviste og Taarne
mærkes tydelig Traditioner fra Mechelen og Benyt-
telsen af Vredemans Publikationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
