Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
Philip den smukkes politik over for Flandern var
også ganske tydelig dikteret af hensynet til et forestå-
ende opgør med Englænderne, og heller ikke Flan-
drerne var det på den anden side uvant at søge støtte
i England over for den franske konge. Før kong Phi-
lips indfald i Flandern i slutningen af det 13. årh. havde
greven sluttet et formeligt forbund med den engelske
konge, som dog svigtede ham, da det kom til stykket.
En sådan lejlighedsvis tilslutning til England betød
imidlertid ikke, at man i Flandern ønskede at knytte
sin skæbne altfor nøje til dette land. Sympatien mel-
lem de to folk var i sig selv ikke stor — Walsingham
siger, at Flandrerne agtede de engelskes uldsække
højere end dem selv —, og der behøvedes ikke over-
dreven kløgt hos greven for at forstå, at hans lands in-
teresser frem for alt krævede neutralitet. Netop dets
karakter af et ensidigt industriland gjorde det afhæn-
gigt af den uhindrede forbindelse med omverdenen,
på lignende måde som det moderne England. Som
det nødvendigvis måtte have sin uld fra England, kunde
det også dårlig undvære det nordfranske korn. Og
både England og Frankrig var lige fortræffelige mar-
keder for dets klæde.
Flanderns ulykke var, at dets hersker, Ludvig af Ne-
vers, var en mand, der følte mere fransk end flandersk,
og for hvem hensynet til personlige, ridderlige forplig-
telser over for den konge, der havde reddet ham un-
der oprøret i 1320erne, og over for det land, hvis kul-
tur han elskede, gik forud for hensynet til den lille
stats livsinteresser, hvis tarv han var sat til at varetage.
Forspillet til den store kamp mellem de to stormagter
foregår i Flandern. Her lader den franske konge, PHI-
LIP AF VALOIS, foretage den første fjendtlighed, idet han
i 1335 bevæger grev Ludvig til at fængsle alle de en-
gelske borgere, der opholdt sig i Flandern. De to fyr-
ster lod hånt om det svar, som de har måttet kunne
forudse, vilde falde fra engelsk side: I oktbr. samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
