Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
taget, og deres kår var ganske anderledes, — væsens-
forskellige fra alt, hvad der ellers karakteriserer en
middelalders håndværker.
Her adskilles for første gang arbejdere og arbejds-
herrer i to uformidlede, sociale lag. Smedesvenden
kunde med fortrøstning svede ved sin mesters ambolt
og hamre hans jærn ud i hestesko, thi tiden gik vel, så
han selv engang fik sin egen ambolt, sit eget jærn og
sine egne hestesko. Uldvæveren derimod blev aldrig
grosserer, det uldgarn, der kom paa hans væv, blev al-
drig hans eget, den fortjeneste han kunde skrabe til
sig, var ren og skær arbejdsløn. Han var vel mester
ligesom smeden, havde sit eget værksted og sine egne
svende, men han blev dog bestandig i en andens sold.
Han modtog garnet fra grossereren, og når det var væ-
vet , gik det til et valkerværksted for videre at forar-
bejdes, det vedkom ham da ikkemere. Valkeren sendte
det til overskæreren, og overskæreren sendte det til
farveren. Tilsidst kom så det færdige produkt tilbage
til grossereren, hans var klædet, som uldenhavde været
hans, og han tog fortjenesten ved salget.
Klædeindustriens fire store lav, vævernes, valkernes,
overskærernes og farvernes, dem er det, der gør de
flanderske byers indre historie anderledes end alle
andre steder. Man skal ikke i disse arbejdere se et
egentligt proletariat. Middelalderen kendte ikke til en
udnyttelse af arbejdskraften i moderne forstand. Mag-
ten var ikke heller koncentreret i klædegrossererens
hånd i samme grad som i den moderne industriherres.
Grossereren var udelukkende handelsmand, han ejede
varen og havde vel indflydelse på dens forarbejdning,
men ellers ikke nogen direkte myndighed over hånd-
værksmesteren. Den væverhær, deri 1302nedkæmpede
de franske riddere i slaget ved Courtrai, var heller ikke
nogen forsulten proletarhob: den skildres af en sam-
tidig som sammensat af „kraftige, vel ernærede og vel
bevæbnede folk". Alligevel indtog de til klædeindu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
