Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 23
delsplads og Flandern. Det var sikkert nok kun nogle
få, men ganske vist også de vigtigste produkter, der
bragtes til Briigge for atter at sendes ud til andre egne;
især gælder det om de rhinske og sydfranske vine, Ita-
lienernes orientalske krydderiprodukter og deres luxus-
artikler, og delvis denengelske uld; thi så længe Briigge
sad inde med uldstapelen — det var i løbet af det 14.
årh. idelig skiftende og var afhængigt af de politiske
forhold —, sendtes også de uldsække, der ikke brugtes
i den flanderske industri, der til byen for at afhændes
videre til fremmede,Brabantere,Tyskere ellerSpaniere.
Hovedmassen af de fremmede skippere, der udlos-
sede deres hjemlands produkter ved Briigge, stod dog
atter ud ad Zwyn med flandersk klæde i lasten. In-
gen anden vare havde i middelalderen en så interna-
tional udbredelse som denne, måske de exotiske kryd-
derier undtaget, og ingen anden kunde afsættes i så
kæmpemæssige mængder. Overalt, til bunden af Mid-
delhavet og af Østersøen, efterspurgtes det gentske
pragtklæde, de briiggeske buxer, det for Flandern ka-
rakteristiske, „stribede" tøj. Mere og mere fortrængte
dette dejlige blå og røde stof i en farveglad tid de hjem-
mevævede kedsommelige stoffer, først på slotte og
gårde, siden også mellem menigmand.
Flanderns og de omliggende landes anseelse i denne
„branche" var en højærværdig tradition, der lader sig
føre tilbage til de belgiske Attrebater, som i Romer-
tiden beboede de samme egne, og som havde stort ry
for deres vævekunst. I sig selv var landets saltholdige
jord velegnet til det fårehold, som uldproduktionen
krævede, men den hjemmeavlede uld kunde dogi læng-
den langt fra slå til, og det var først da importen af
den ypperlige engelske uld tog fart, som kunde leveres
i næsten ubegrænsede mængder, og som det økono-
misk tilbageblevne England ikke foreløbig (foreløbig!)
kunde tænke på at forarbejde, at den flanderske klæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
