Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 19
det: dets regerende fyrste, den flanderske greve, og
dennes lensherre, kongen af Frankrig, byerne med
deres købmænd og grosserere, småhåndværkere og ar-
bejdere, hvoraf hver by, hver samfundsklasse, hvert
håndværk betød en magtfaktor for sig med sær-syns-
punkter og sær-krav, det åbne land endelig, hvis adel
og bønder hver for sig også betød noget. Og forvir-
rende er disse faktorers indbyrdes koalitioner, mod-
sætninger og kampe, de talløse fribreve og lavsstatuter
der besværges, forrådes, for atter at tvinges til gyl-
dighed.
Kun en sjælden gang samler en majoritet af magt-
faktorerne sig, under indtryk af en øjeblikkelig fare, til
fællesskab, — og kun en enkelt gang fortættes den røg
og damp, der omhvirvler alt, i en historisk skikkelse
som Jakob van Artevelde.
II
Flanderns store kulturbetydning i middelalderen
beror på, at det var den tidligste og anseligste kon-
centrationsplads for europæisk handelsliv. De histo-
riske grunde der forvoldede dette var forskellige. Som
den nødvendige forudsætning bør man vel nævne lan-
dets politiske særstilling. Da det lotharingiske rige,
der i Karolingertiden var dannet som stødpude mel-
lem Frankrig og Tyskland, snart efter deltes mellem de
to nabostater, kom Flandern til Frankrig, medens de
øvrige dele af det nuværende Belgien, Brabant, Hai-
naut, Liége o.s. v, tilfaldt Tyskland. De små lensstater,
der her danner sig, ligger alle lige fjærnt fra de centrer,
hvorfra de to riger regeredes, og Flanderns greve, der
var den fornemste i Frankrig og en af rigets pairs,
erhverver sig efterhaanden den samme uafhængighed
af den franske konge, som Brabants hertug af den tyske
kejser.
De direkte grunde til, at handelen kunde sætte så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
