Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datter i det Colibradosiske Hus, og da Eugenias
Optrin og Slutningsreplik tildigtedes, glemte
Holberg at omtale hendes Tilværelse andensteds.
Men noget andet er, at Afskriftens Læsemaader
kunde indføres i større Tal, end Liebenberg
gjorde. Og særlig burde dens Tekst benyttes,
hvor den utvivlsomt indeholder en langt bedre
Læsemaade, end Holbergudgaverne nu indeholder.
Det bedste Eksempel frembyder Scenen i anden
Akt, hvor Isabella frier for sin Broder hos Don
Ranudo og Gemalinde, men møder et bestemt
Afslag. Efterat hun er gaaet, indsender hun
med Kammerpigen — lidt umotiveret — sin
Pengepung som Gave til de fornemme Stoddere,
der derover geraader i stort Raseri. Denne
Isabellas haanlige Adfærd motiveres i den ældre
Udgave ved følgende Slutning paa Scenen efter en
hovmodig Replik af Donna Olympia:
Imedens hun siger dette, gaar Lænestolen, som er
dollig og raadden, i Stykker, og hun falder saaledes paa
Gulvet, at Ryggen vender op, og det pjaltede og
sønderrevne Rygstykke bliver sét af Isabella, som ser derpaa med
Forundring og vrider Hænderne af Medynk. Don Ranudo
søger at vende hendes Øjne derfra, men hun bliver ved at
beskue Fruens Ryg.
Don Ranudo.
Det er skammeligt med den Stolemager, at han gør
saadan falsk Arbejde. Den Stol har vi dog ikke haft
længer end i to Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
