Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
endelig var kundskabsrigere og alene gennem deres
Uddannelse som Sømænd mere dannede Folk end
Hærens Befalingsmænd. »Ingen af disse besad noget
som helst Navn, fremragende Kundskaber eller
saadanne Egenskaber, som udfordredes for at lede
vigtige Begivenheder. Ved denne Lejlighed maatte
Armeens fordærvelige Avancements-System ret i sit
fulde Lys komme til Syne. I Stedet for at al
intellektuel og krigersk Dygtighed burde have været
concentreret omkring Landets Kronprins, havde denne
ikke en eneste
højere Officer
hos sig, som han
med Tillid
kunde benytte paa
nogen Post, der
fordrede lidt
mere end det
ganske
dagligdags.« Og den
gamle General
Peymann, der
tilfældigvis var
Kommandant i
Kjøbenhavn, da
Englænderne
kom, var med
al sin personlige
Elskværdighed
og Hæderlighed
ganske ude af
Stand til at
gøre Fyldest paa
den
ansvarsfulde Post, han
maatte indtage.
Der var ingen
Fasthed i
Overkommandoen,
ingen Sikkerhed
i Ledelsen.
Kronprinsens Usikkerhed og
Raad-vildhed havde
de sørgeligste
Følger.
Overkommandanten
havde ingen
Ordrer faaet med
Hensyn til
Flaaden ; til Admiral
Otto Lütken
havde
Kronprinsen derimod
udtalt, at han saa’ den heller ødelagt end i Fjendens
Hænder.
Den engelske Flaade laa stadig paa Helsingørs
Rhed og blev der ikke biot forsynet med alt, hvad
den behøvede af Fødevarer, men tillige med Planker
og Tømmer til den forestaaende Landgang, —
Regeringen havde io endnu ingen Formodning om et
Brud med England! Man maatte jo dog sende en
ordentlig Krigserklæring, som det var almindelig
Skik og Brug, og kunde ikke saadan falde med
Døren ind i Huset! Endnu den 13. om Aftenen, da
Sir Francis Jackson med hele det engelske
Gesandtskab forlod Byen for at gaa om Bord paa Flaaden, var
Bernstorff ikke kommet videre end til en »Formodning«.
Samme Dag begyndte Fjendtlighederne fra engelsk
Side, idet Vagtskibet ved Helsingør, hvis Chef havde
haabet at undslippe til Norge, blev forfulgt og erobret
i Kattegat. Og Søndag den 16. August om Morgenen
blev de engelske Tropper sat i Land ved Vedbæk.
Udskibningen foregik i god Orden, der blev fra
dansk Side ikke lagt dem en Sten i Vejen. For det
første havde
General Peymann
altid lært i sin
Skoletid, at en
Hær aldrig gik
i Land mellem
to Fæstninger
(Kjøbenhavn og
Kronborg). Men
det var
rigtignok længe siden,
at det var god
Latin. For det
andet maatte de
Danske jo ikke
optræde som
Angribere. Og
endelig sagde
[-Kommandanten-]
{+Kommandan-
ten+} : Lasz’t sie
nur unter meine
Wälle kommen!
(Lad dem biot
komme ind
under mine Volde).
Han^kendte vei,
maa det antages,
det danske
Krudts Kraft og
Virkning, og
derefter regnede
han ud, at der
egentlig ikke var
nogen synderlig
Grund til at
frygte for et
Bombardement,
og hvad de
Raketter angik,
som berejste >
Folk kendte fra
Ostindien og
snakkede saa
meget om, saa
var det noget, »man ikke brugte mod policerteNationer.«
Den 15. August ankrede en Flaade paa 123
Sejlere i Køge Bugt. Den kom fra Rügen og bragte
derfra Lord Rosselyns Korps, c. 10,000 Mand, af den
engelske Hærs hannoveranske Tropper.
Englænderne kunde saaledes angribe baade fra Nord og Syd.
Med utrolig Sorgløshed og Letsindighed lod man
Fjenden komme nærmere og nærmere. Der gjordes
intet for at fjerne, hvad Dækning han kunde finde i
Forstæderne uden for Søerne, hvor der, trods Forbud
derimod, var opført ikke faa Bygninger af Grundmur.
Fig. 40. Frue Taarns Brand, set fra Hjørnet af Landemærket. Efter Eckersberg.
95
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
