- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Vore Bedsteforældres Tid : Tiden indtil 1848 /
77-78

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VORE BEDSTEFORÆLDRES TID

Ophold. Trods enkelte Forbedringer var Tilstanden
her forfærdelig. Paa de civile Straffeanstalter —
uden for Hovedstaden i Stege, Odense og Viborg —
husedes alle Arter af Fanger, Løsgængere, Tyve og
sølle Stakler, der skulde afsone en ringe Bøde,
gamle forhærdede Forbrydere og pur unge
Mennesker, der for første Gang var kommen lidt i Strid
med Loven, mellem hinanden. Om nogen slreng
Adskillelse mellem mandlige og kvindelige Fanger
var der ikke Tale. »Viborghus«, som Straffeanstalten
bed i Folkemunde, havde sin særlige Befolkning af
Taterne, Hedens vilde Fugle, der efter en stakket
Frihed altid bragtes tilbage til Buret igen.

Det hele Straffesystem var i høj Grad forældet
og brutalt og Opsynet som oftest overladt til Folk,
der ikke stod paa noget højere Trin end Fangerne.
Disse behandledes slel, fik i Reglen gyselig Kost og
var udsat for torlurlignende Pinsler, naar man vilde
fremtvinge en Tilstaaelse. Alt sammen i skrigende
Modssfetning til de smukke Ord i Forordningen af
30. December 1771, at en Skyldig hellere maa gaa
fri, end en Uskyldig lide.

Den sidste Fjerdedel af forrige og de første seks
Aar af dette Aarhundrede er Danmarks store
Han-delsperiode. De forenede Riger havde i 1800 2,379
Handelsskibe flydende paa Søen med en Drægtighed
af 134,117 Kommercelæster (268,234 Tons). Af disse
Skibe var 948 norske, 735 fra Hertugdømmerne og
369 fra Kongerigets Provinskøbstæder, der alle
tilsammen havde omtrent lige saa mange, men langt
mindre Skibe end Kjøbenhavn (327). Af de øvrige
Byer i Landet havde Aalborg, Flensborg og Altona
den største Handelsflaade. Kjøbenhavnske Skibe gik
i Fragtfart ikke biot paa alle europæiske Havne,
men paa amerikanske, paa Guinea, ikke mindre end
58 paa Vestindien og 40 paa Ostindien. Den
oversøiske Handel blev saa godt som udelukkende drevet
fra Kjøbenhavn. De store Handelsfamilier her kunde
tillade sig en saadan Luksus som den at lade sine
Skibe tage kinesisk Porcellæn — da det i Reglen
kom hjem med Ostindiefarerne, kaldtes det
almindelig ostindisk Porcellæn — med hjem efter den første
Brænding. Det blev saa prydet her hjemme med
Malerier og Guldstaffering og sendt ud til Kina for
at blive brændt anden Gang, hvorefter det sendtes
til Danmark paa ny og naaede saaledes at passere
Linjen tre Gange, inden det kunde tages i Brug.

Men det var ikke altid, at Porcellænet kom
hjem. Det var ikke biot som alt andet Skibsgods
udsat for Forlis og Havari, men ogsaa for engelske,
franske og spanske Kapere og Orlogsmænd. Thi de
krigsførende Nationer misundte os i høj Grad vor
blomstrende Skibsfart og søgte at lægge den saa
mange Hindringer i Vejen som muligt ved at fordre
Ret til at visitere og i Tilfælde af Kontrabande at
opbringe Skibene. Derfor maatte Handelsskibene
altid slutte sig sammen i større eller mindre Flaader
under Beskyttelse af en eller flere Orlogsmænd. Der
blev dog stadig opbragt mange Skibe, og man faar et
Begreb om den umaadelige Fortjeneste, der maa have
været ved denne Fragtfart, naar man hører, at
Rederne blev hovedrige Folk, til Trods for, at der
i et ,\ar af engelske Kapere og Kryssere kunde

blive opbragt 120 dansk-norske Skibe og over 100
af franske og spanske.

Fra Kjøbenhavn forsynedes Provinsbyerne, Norge
og en stor Del af Sverige med Kolonialvarer, som
Skibene førte hertil fra Ost- og Vestindien. De
danske Købstæder førte Landets Produkter —
Fødevarer, Brændsel osv. — til Hovedstaden, som forbrugte
den største Del selv og kun sendte Korn til Norge.
De svenske og russiske Varer, som kom hertil —
Jern, Tovværk, Sejldug, Tjære, Hamp o. 1. —
udførtes til Nord-Amerika. Danmark havde ingen
Udførsel af egne Varer til oversøiske Havne, men fra
Norge udførtes der megen Trælast. Da Hamborg i
1803 blev besat af franske Tropper, og den store
Mellemhandel, som fra England og dets Kolonier
tidligere var drevet over den gamle Hansestad,
derved blev standset, naaede Danmarks og Kjøbenhavns
Handel sit Højdepunkt.

Med Post- og Telegrafvæsenet, som vi nu
betragter som de vigtigste Bærere af vore Dages Han-

Fig. 29. Topfigurer fra Velkomstbægere i Ragerlav og Rodkerlav.

delsliv, var det kun smaat bevendt i vore
Bedsteforældres Tid. Den elektriske Telegraf eksisterede
ikke, den »Optiske Telegraf« var heller ikke til for
Handelsverdenen, men kun som ei Signalapparat og
System i militære Øjemed. Kjøbenhavn og det hele
Land stod kun i Forbindelse med Udlandet ved
Posten over Hamborg. Brevposten gik to Gange
om Ugen, Pakkeposten kun én. Taksten for et Brev
fra Kjøbenhavn til Hamborg var 29 Sk., til Berlin og
London 55 Sk., til Nord-Amerika 1 Rdl. 1 Sk.; hvert
Land, et. Brev passerede igennem, krævede sin Porto.
Mellem Kjøbenhavn-Roskilde-Helsingør kostede et Brev
paa indtil 1 Ark 6 Sk.; mellem Kjøbenhavn og Nyborg
13 Sk., mellem Kjøbenhavn og Aalborg 21 Sk. I
1805 blev der oprettet en Fodpost i Kjøbenhavn.
Brevkasser var der ingen af, og alle Breve maatte
indleveres paa Postgaarden, hvorfor der, for Breve
med en Porto af over 8 Sk., betaltes 1 Sk. i
Ind-skrivningspenge. Breve, som skulde med Posten om
Formiddagen Kl. 10, maatte, indleveres den
foregaaende Dag inden Kl. 5! Fodposten tilkendegav sin
Nærværelse ved at slaa paa en Metalplade (Gongong)
og nøjedes ikke biot med at aflevere Breve, men mod-

78

122

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedste/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free