Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARH UND HEDE
Man kendte den Gang ikke til at fæste Tyende
maa-nedsvis; det var altid fra »Fardag til Fardag«,
1. Maj og 1. November. Man skiftede kun sjældent,
og i Provinserne ansaa’ man det for en Skam at
skifte allerede efter et Par Aars Tjeneste paa Stedet.
»For Børnene var Folkene langt mere end Tyende;
de var trofaste Venner for hele Livet, som ofte hjalp
dem ud af Smaaforlegenheder, der ellers vilde have
paadraget Synderen Straf eller Irettesættelse.* Men
paa den anden Side var de ej heller bange for, naar
de var blevne gamle i Gaarde, at bruge egen Tugt
og det saa vei med Haand som med Mund.«
Tyendet var i Købstæderne langt talrigere end
nu, hvilket var en naturlig Følge af de mange og
forskelligartede Arbejder, der udførtes i Hjemmene;
her var der i Reglen Plads, saa Karle og Piger
kunde liave ordentlige Rum at sove i, og den mindre
tætte Bebyggelse samt den sunde landlige Kost gjorde
Tyendet langt mere velstillet i Købstæderne end i
Hovedstaden. Det var overordentlig sjældent, at
Landboernes Børn drog ind til Byen og tog Tjeneste
som Karle og Piger. Tyendet i Købstæderne og i
Hovedstaden var saa godt som altid fra
smaaborger-lige Hjem, Haandværkeres og Smaahandlendes og
Arbejdsmænds Sønner og Døtre. Først efterhaanden i
Aarhundredets Løb blev del personlige
Afhængighedsforhold betragtet som ydmygende og skyet af Børn
fra borgerlige, selvstændige Hjem.
Kun de kjøbenhavnske Tjenestepiger havde noget
i Retning af en egen Dragt; ældre havde en sort
Fløjels Kyse, yngre en lille pibet Kappe med Baand
paa Hovedet, Smækforklæde og bare Arme; ellers
var Hvergarnskjoler med tærnede Bomuldsforklæder
— paa Festdage hvidt og stivet — det almindeligste.
Ingen tænkte den Gang paa i Paaklædning at
efterligne det velstaaende Borgerskabs Damer. Karlene
gik i Vadmel, mørkegraat eller -blaat, Kasket og Træsko;
paa Højtidsdage med Hat og Fedtlæders Støvler.
Det er vei muligt, at det patriarkalske Forhold
har kunnet holde sig længere i Provinserne end i
Hovedstaden. Ogsaa her var Tyendet langt talrigere
end nu, og medens man nu kun finder Tjener i
Herskabshuse, optraadte den Gang enhver Mand af
den højere Middelstand med Tjener.
Men alle smukke Erindringer til Trods maa det
siges, at Tyendet i Reglen var slet, i Hovedstaden
elendigt stillet. »Det var maadeligt lønnet — en
Tjenestepige i Kjøbenhavn havde i de gode Aar før
1807, da Lønnen var steget betydeligt — 4 å 5 Kr.
om Maaneden — slet indlogeret og udsat for haard
og vilkaarlig Behandling. I de Velhavendes Huse
gav det store Tyendehold Anledning til urimelig
megen Lediggang baade for Herskab og Tjenerskab,
og den lavere Middelstand levede selv saa knapt, at
Tyendets Stilling blev ussel.« I mange Huse
benyttede man Soldater til at gøre det groveste
Arbejde. Tjenestepigerne nød ikke synderlig Anseelse
som Stand og blev almindelig anset som
overordentlig løsagtige, saa man af Sundhedshensyn fandt det
ønskeligt at føre skarp Kontrol med dem. Paa dette
Omraade viste der sig stor Forskel til det bedre paa
de Købstæder, hvor der ingen Garnison laa, og paa
Hovedstaden.
En Ting er sikker, der var bedre Forslag i
Pengene i Begyndelsen af Aarhundredet end nu om
Stunder. For 19 Skill, fik man i Kjøbenhavn 1 Pd.
Smør, for 19x/2 Skill. 1 Pd. Lys, for 10 Skill. 1 Pd.
Kød, for 12 Skill. 1 Pd. Flæsk, for 3 Skill. 1 Pd.
Brød, for 6Skill. 1 Pd. Ost. En Favn Brænde
kostede 9 Daler Kurant (c. 27 Kr.) — alt sammen
inden 1807; thi efter Krigens Udbrud steg Priserne
betydeligt. Man spiste dengang mere Kød, men
mindre Flæsk end nu og ikke nær saa meget Smør.
Huslejen ansaas for meget høj i Kjøbenhavn. I
Begyndelsen af 1807 kunde »ingen anstændig Familie,
der vil leve med og efter sin Tidsalder, bo under
150—200 Dl. Kur. (5—600 Kr.).« — »Ingen
Embedsmand, der for 15 Aar siden har kunnet bo
an-stændigen for 100 Dl. Kur. om Aaret, kan nu faa
Værelser under 180—200 Dl. Kur.« Mange gav
langt mere, og der var Familier, som gav 800 —1000
Dl. Kur. i Husleje.
Til en velstillet Families Underhold i
Hovedstaden regnedes at medgaa (inden 1807) 1200 Dl.
Kur. Smaa Embeds- og Bestillingsmænd med Gager
paa 2—300 Dl. Kur. — og dem var der mange af
— var meget uheldigt stillede, thi man havde megen
honnet Ambition, og enhver stræbte at ieve efter sin
Stand og sin Tidsalder. Saa har en ugift
Haand-værkssvend med sine 125 Dl. Kur. om Aaret været
ganske anderledes heldig stillet. Og man ser en
vis Tarvelighed og Sparsommelighed gøre sig
gældende i højere Krese, naar en kjøbenhavnsk
Borgmester med en Gage paa 1600 Dl. Kur. nøjedes med
at bo i en Lejlighed til 200.
Af Fornøjelser udenfor Hjemmet havde man i
vore Bedsteforældres Tid ikke faa, men de gik i
Almindelighed for sig i al Nøjsomhed og Tarvelighed.
Klublivet, der var begyndt i Halvfjerdserne af det
svundne Aarhundrede, blomstrede over alt. Enhver
By, hvor lille den end var, havde sine Klubber. Flere
Klubber besøgtes, i alt Fald i Hovedstaden, hyppig baade
af Mænd og Kvinder og af alle Klasser af Befolkningen.
»Hvilken Dame, hun være Grevinde eller
Spækhøker-inde, er ikke i en Klub? Hvilken Herre, hvilken
Cavalier, hvilken Rokkedrejer er ikke i en Klub?«
skriver en kjøbenhavnsk Avis i 1808. Man mødtes
i Klubben om Aftenen, dog fandt mange ogsaa om
Formiddagen Lejlighed til et lille Svip derhen; man
spiste til Aften sammen (altid varm Mad), politiserede,
spillede Billard og Kort, røg Tobak og drak Punch.
Den fornemste og dyreste Klub i Kjøbenhavn var
»Harmonien«, som var meget varsom med Optagelsen
af nye Medlemmer; netop af den Grund var det saa
efterstræbt at komme ind i den, at den rige
Grosserer Nathan David erklærede det for hans ellers
saa lykkelige Livs dybeste Savn, at han som Jøde
ikke kunde blive optaget i »Harmonien«.
Dreyers Klub, der sammen med Resterne af
Fabricius Klub lever endnu som »Kongens Klub«,
den ældste i Byen, var mere tolerant, da den ved
Siden af en Mængde selv højere staaende
Embedsmænd talte et stort Antal af Tidens kendte Navne i
Videnskab, Literatur og Kunst. Tode, Rahbek —
der gik omkring med Glas i Haand og drak Dus
med yngre Medlemmer, hvis Ydre tiltalte ham, for
at stemme dem i den fortrolige Tone, som han
yndede — Thaarup, Ove Malling, Brødrene Ørsted,
Oehlenschläger, Baggesen o. m. a. var saaledes
Medlemmer.
11
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
