Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BED STE FOKÆLDRES TID
rede som paa Holbergs Tid Ude paa Landet, paa
Herregaardene som hos Bønderne, var man endnu
et Skridt længere tilbage; her fandt man endnu
mange Møbler baade fra Christian IV’s og Frederik
II’s Tid. Ildebranden i Kjøbenhavn 1795 havde
ryddet godt op i de gamle Møbler som i de gamle
Huse; og medens man i de reddede borgerlige Hjem
fandt de svejfede, buede og vredne Skabs- og Skri
ve-chatoller, Dragkister og Kommoder, alt med
Grævlingeben og tykke Maver, saa’ man nu i de nye
velhavende Hjem den saakaldte Ludvig XVI’s Stil,
Møbler med spinkle, lige Ben, faa og yndefulde
Svejfninger og rig Anvendelse af udskaarne
Guirlander, Festons og Sløjfer med lange Baand som
Dekoration. Stole og Sofaer var i fornemme Huse
hyppig/ forgyldte med Medaljon - Ryg og Benene
riflede som antike Søjler, paa Møbler af Mahognitræ
og Palissander i Reglen glatte og firkantede. I
Sofaers og Stoles Ryg anvendtes hyppig et let
Tremmeværk. Chatollerne havde ikke længer buede, men
flade Laag og bar et Skab, der i Reglen ikke mere
brugtes som Sølvtøjsskab, men som Bogskab og var
forsynet med smaa, slebne Glasruder inddelte med
Træsprosser. Efterhaanden blev Formerne paa
Møblerne mere massive, de høje, spinkle Ben, det lette
Tremmeværk forsvandt og Empirestilen begyndte,
kølig, tung og umagelig, pragtfuld i sit Hjemland ved
Napoleons Hof, beskeden og borgerlig i vort
Fædreland, hvor den kom ind samtidig med de store
nationale Ulykker, der havde Fattigdom og Trang til
Følge.
Et StjTkke Bohave, som ikke ses mere, fandt man
dengang i alle Huse, nemlig en Spinderok. I smaa
borgerlige Huse var det en Nødvendighed, at
Husmoderen holdt Rokken i Gang for at kunne
tilfredsstille det hjemlige Forbrug af Linned og Uld. I de
fornemme Huse var Rokken nærmest et sindbilledligt
Udtryk for Husmoderens Virksomhed. Thi det var
ikke saa længe siden, at Rousseau havde bragt
Huslighed og Sans for de hjemlige Dyder i Mode.
I Dagligstuen spillede Husfaderens Chatol og
Husmoderens Dragkiste samt Lænestolen Hovedrollen.
Det store Mahognichatol med sin Opsats, sin
Skrive-klap og sine mange store og mindre endog
hemmelige Skuffer var Opbevaringsstedet for alle vigtige
Papirer og rede Penge — et helt Familjearkiv og
Skatkammer. Oven paa Dragkisten stod Taffeluret,
forgyldte Kopper, Vaser med paamalede Blomster og
andet Nips. I dens øverste Skuffe, der yar smallere
end de andre, laa Husmoderens Smykker, Silkedragter,
Sjaler o. s. v. En Dragkiste maatte være saa lang,
at en Kvindedragt kunde ligge i den uden at
sammenfoldes.
Lænestolen, betrukken med guldblomstret
Svinelæder, med Sideklapper og svejfede Armstykker, hørte
som Bedstefaders Stol hjemme i Fortiden og
stammede lige ned fra Holbergstiden.
I Spisestuen — hvor man havde en særlig
Spisestue — var Stolene gerne af Egetræ og betrukne
med sort Læder. Buffet kendte man ikke, derimod
Hjørneskabe, hvert bestaaende af et bredere
Underskab og et smallere Overskab; det øverste til det
daglige Sølvtøj og Porcellæn, det underste til
Dækketøjet.
I Forældrenes Sovekammer var Møblerne i Reglen
Mahogni; Sengen var altid forsynet med Himmel og
med Omhæng af blomstret Sirts eller Kattun, ganske
som Værelsets Gardiner. Krølhaarsmadratser kendtes
ikke; Fjedermadratser var ligeledes ukendte, og det
underste Lag dannedes af Halm- eller Hømadratser;
dernæst tre eller fire Dyner som Underleje;
Overdynen var større end nogen af de andre, undertiden
fyldt med de kostbare og lette Edderdun, men i
Reglen tung og varm. Hovedgærdet dannedes af
Langpuder — der var lige saa lange, som Sengen
var bred — og »Kirtpuderne«, firkantede Puder,
overtrukne med kniplingsbesatte Vaar.
For at hive sig op af dette Dynehav maatte man
nødvendigvis have et Sengereb ned fra Sengens
Himmel.
Børnene laa ofte endnu, ligesom Tyendet, i
Slagbænke, og paa sine Steder sov Drengene i
Karlekammeret.
I. det rummelige Køkken, der næsten altid havde
Murstensgulv, straalede Væggene med blanke
Kobberkedler og Kasseroller og Bordene med den skinnende
Hvidhed. Komfur kendtes ikke, men muret Skorsten,
hvor Kedlerne hang i Krog over Arnens Ild, eller
hvor man fyrede i Skorstenshullerne, medens
Kogekarrene stod oven over paa Trefod (Fig. 17). Emaljerede
Gryder var endnu ikke opfundne; man kogte i
fortinnede Messing- eller Kobberkar, og mindre Stege
stegtes i blankskurede Jærngryder. Jydepotter var
Fig. 16. Et almindeligt Fyrtøj med Staal og et Bundt
Svovlpinde.
meget i Brug. Stegeovn kendtes ikke. Større Stege
sendtes til Bageren, og selv om man lagde Dejgen
til Rugbrødet i Hjemmet, sendtes det dog i Reglen
ligesom større Kager til Bageren for at blive bagt.
Man fyrede op med Brænde; ellers brugtes kun
Tørv, og Kul kendtes aldeles ikke.
Inden Kokkepigen om Aftenen forlod sit Køkken,
sørgede hun altid for at have nogle Tørv i god
Glød og dækkede dem omhyggelig til med Asken,
saa hun om Morgenen let kunde faa Ild ved Hjælp
af Ildpusteren. Var Gløderne imidlertid gaaet ud om
Natten, maatte Kokkepigen sørge for frisk Ild. Over
Skorstenen, paa Hylden, stod Fyrkassen, en aflang
Trækasse med forskellige Rum til Fyrstaal, Flintesten
og Tønder, der bestod af gammelt, tørt Linned,
Bomuldstøj eller fin Svamp. Det gjaldt da at slaa en af
Stenene mod Fyrstaalet, saa Gnisterne fængede i
Tønderet, hvorpaa man ved Hjælp af en Svovlstikke,
en flad, tynd Fyrrepind paa 4—5 Tommers Længde,
tilspidset i begge Ender og dyppet i Svovl, og ved
passende Pusten fik Svovlet til at tænde, hvorpaa
man fik klar Flamme af Fyrrepinden.
Det var imidlertid meget sjældent, at man maatte
gribe til Fyrtøjet for at faa Ild. Man har
Vidnesbyrd om, at Folk, der havde tjent over 50 Aar paa
13 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
