Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARH UND HEDE
med min Faders Ridepisk. Yderst nedslaaet over
den uvante Beskæmmelse gjorde jeg, der dengang
næppe var mere end 11 Aar gammel, mig selv det
Løfte aldrig at smage Brændevin, et Løfte, som jeg
i mangfoldige Aar holdt aldeles bogstavelig og siden
af Føjelighed kun har brudt i yderst ringe Grad,
ved egentlig dansk Brændevin saa godt som aldrig.
Ved Siden af Opdragelsens Krav paa ærbødig
Lydighed gik dog, som omtalt, en inderlig gensidig
Familiekærlighed, der sjeldent fremtraadte tydeligere,
end naar vi Børn i varme Sommeraftener lejrede os
paa Husets Trappe omkring Fader og Moder, den
første med sin Pibe, alle lyttende til de Raab,
hvormed fra alle Sider Vogterdrengene drev Kvæget
hjem. Lige over for os legede lystige Skader i en
lang Række Kirsebærtræer i Genboens Have, i hvis
den mere fremskredne Udvikling vei til Dels
forandret Forholdene. Den gamle Landhusholdning,
som man endnu langt senere fandt i Købstæderne,
med sit store Apparat kunde ikke føres i en By
med over 100,000 Indbyggere*) sammentrængt inden
for de gamle Volde, thi Bebyggelsen ude paa Broerne
var kun yderst ringe. Indtil 1795 havde Byen
bevaret en stor Del af sit gamle Præg, særlig en
Mængde smalle og krumme Gader samt endnu
smallere Gange. Men den store Ildebrand i nævnte Aar
havde ryddet stærkt op i de ældste Dele af Byen,
— til Gengæld havde den fremkaldt en
ejendomme-Bebyggelse, som i Begyndelsen af Aarhundredet gav
Kjøbenhavn et eget Præg, idet der paa Slotspladsen
var opført en hel By for de Brandlidte, med rigtige
Gader og Butiker. — Trods alle gode Forsætter om
Fig. 14. Stue med Møbler i Empirestil.
Hegn man havde sagt os, at der var en Sten, der
vendte sig, hver Gang den lugtede varmt Brød, uden
at vi selvfølgelig kunde finde denne mærkelige Sten.
Jeg nød det særlige Fortrin at være min Faders
hyppige Ledsager paa hans jevnlige Vandringer
igennem hans Sædemarker og Enge. For at lege i fri
Luft med jevnaldrende Kammerater lagdes der os,
naar vi var komne ud over de første Aar, ingen
Hindring i Vejen, og Standsforskel gjorde sig her
slet ikke gældende. Kun et Par Huse var det paa
Grund af Beboernes Smuds og Usædelighed eller
Tyvagtighed forbudt os at betræde, ligesom vi ikke
maatte have Omgang med Børnene derfra. Jeg
erindrer, med hvilken Medlidenhed jeg betragtede
en fattig og berygtet Enkes af alle skyede Børn,
ægte Smaabilleder af Pariastanden.«
I Hovedstaden med dens tætte *Beb}rggelse havde
at bygge efter Sundhedens og Brandsikkerhedens
Regler, var det dog kun enkelte Gader, der blev
bredere, enkelte sammenbyggede Kvarterer, der
unddroges fra Bebyggelse, og Kjøbenhavn blev efter som
før Branden en gammeldags By. Brolægningen var
næppe stort bedre, end 200 Aar i Forvejen,- intet
Fortov og en eller to Rækker af Rygsten midt ad
Gaden. Var denne saa bred, at to Vogne kunde
komme forbi hinanden, kunde Fodgængere eller
Folk, der blev baaret i Porte-chaise (Bærestol), faa
Lov at holde sig paa Stenene; hvor Gaden ikke var
saa bred, og det var ikke altid Tilfældet, maatte
*) Til Sammenligning tjener, at de største Byer i Landet efter
Hovedstaden, Odense, Aalborg og Helsingør, kun havde
5—6000 Indbyggere hver. Altona 23,000, Flensborg 13,000,
Bergen 18,000, Christiania 9000, Stockholm 76,000,
Hamborg 116,000.
11
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
