- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Vore Bedsteforældres Tid : Tiden indtil 1848 /
9-10

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VORE BED STE FOKÆLDRES TID

meget ængstelige, og det hed sig almindeligt, at den
største Del af Adelen stod paa Englændernes Side
og var overbevist om, at det ikke kunde nytte at
sætte sig til Modværge over for den truende
Overmagt.

»Vi Studenter havde Vagter, dels i de yderste
Gader, dels paa Amalienborg, hvis Beboere var
flygtede. Nu stod i alle Etager store Vandbaljer;
thi man frygtede et Bombardement, hvis Virkning vi
Fredens Folk ikke kendte, men troede, at man nok
kunde slukke Bomber ligesom andre Gløder. *) Om
Tirsdagen havde et Korporalskab af mit Kompagni

da Morgenen gryede, laa »die ganze Armee totaliter
geschlagen«, og jeg, som ikke nød Spiritus eller Vin,
gik med dragen Sabel som konstitueret Korporal op
og ned i Salen og holdt Vagt over de Faldne, indtil
jeg hørte Afløsningen paa Trappen, og Folket kom i
Vaaben. Vi trak da over Kongens Nytorv til vor
Allarmplads, og midt paa Torvet mødte vi Prins
Christian (senere Christian VIII) med sin Hovmester
Holten (der ellers hørte til Korpset, og som
uskyldigvis havde foranlediget en Del af Svireriet ved at
sende os Mad og Vin). Prins Christian, for hvem
vi saluterede, tog Hatten af og holdt en Tale, hvori

Fig. 5. Fællesgraven paa Holmens Kirkegaard for de Faldne i Slaget den 2. April 1801

saadan en Brandvagt paa Arveprins Frederiks Palæ
(nu Prins Christians). Herre Gud, hvor der saa’ ud!
I nederste Etage sad Brand-Officererne og spillede
l’Hombre; paa de brede Trapper menige Brandfolk,
som drak Brændevin og spillede Tærninger, og i
Stadsværelserne ovenpaa var vi. Vi gyngede paa
Atlaskes Stole eller spillede Fjerbold eller endog
drak. Den sidste Forretning drev alle saa troligt, at

*) Studenterne havde faaet det ærefulde, men farlige Hverv at
løbe hen og tage Ildrøret ud af Bomberne, inden de sprang.
Der naaede imidlertid ingen eller kun faa Bomber ind i
Byen, saa Minervasønnerne slåp let fra Bestillingen.

han udbredte sig overmaade til vor Berømmelse, at
-vi havde beskyttet hans Hus — Faderen levede
endnu! Den löaarige Drengs Vigtighed var latterlig,
og vi vidste bedre, hvor ilde vi havde tilredet hans
Hus og slaaet en Lysekrone itu, saa vor
Underofficer, en lystig Kumpan, Carl Weinholt, tabte
Alvorligheden og brast i et Skrat og hele Mandskabet
som paa Kommando med. Prinsen satte Hatten paa,
og vi marcherte videre.«

Nelsons Eskadre laa knap en halv Mil fra den
danske Defensionslinjes sydligste Skib »Prøvesten«.
Natten skulde benyttes til at oplodde den østlige Side
af Kongedybet, thi alle Mærker var naturligvis ind-

13

10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedste/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free