- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
296

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

ludvig piiister. 296

Diktion, i hvilken man tydelig hørte Interpunktionen. Men
undertiden kunde han ligesom for at antyde Henriks kaade
Ungdomslivlighed lade haant om den logiske
Sammenhæng, more sig med at jage endel Ord afsted, det ene
efter det andet, og pludselig gøre Ophold ved ét, der syntes
temmelig betydningsløst. Han udtalte f. Eks. omtrent som

v—’ v—’ –’W W W V-/ W v—’ ’W V-’ VW ’–’

saa: »Hillemænd, saa kan Forgyldningen være gaaet af
hende i saa — lang Tid.

Paa Grund af sin Tales særegne Volubilitet var da
Phister aldrig bedre faren, end naar der i Rollen forekom
en eller anden Opregning eller Remse. Var den kort,
nøjedes han med den komiske Kraft, der laa i den blotte
Hurtighed, hvorved Ordene forfulgte hverandre — var den
længere, maatte han have Forandring og steg da i en
rivende Fart op til et enkelt tilfældigt Ord, som han faldt
ned fra ligesaa hurtigt. Hvor saaledes Oldfux forklædt som
tysk Pedant har den lange Optælling af alle de Byer, ved
hvilke han har studeret, gjorde Phister en pludselig
Standsning ved Frankfurt an der Mavse (d: Mose), idet han
samtidigt vakte Latter ved den betegnede Udtale. Og hvor
Scapin opregner de mange slemme Ubehageligheder, der
følge med at føre Proces, laa Phister meget længere paa
Ordene »maaske Sættedommerere« end Sammenhængen
egentlig medgav.

Ogsaa i Phisters Minespil træffe vi de smaa Nuancer. Han
tillod sig aldrig store Grimacer eller voldsomme Fordrejninger,
men der var en bestandig Sitren, Glimten og Spillen i hans
Miner. Blikket var ikke stærkt, det var de fine Bugtninger
af Læberne, der forandrede Ansigtets Udtryk. Ligesaa
ilsom og vekslende som Tale og Mimik var endelig hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free