Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l’eter schram.
129
I det Hele gælder det, at der i enhver Figur maa
være et Karaktertræk, som har Sammenhæng med hin
Usikkerhed, ellers bliver den tom for ham. Han er ikke en
saadan fuldblods Komiker, at han kan gøre en Nar som
Prinsen af Aragonien morsom. Her skorter det ham paa
Fantasi. Og paa den anden Side besidder han langt fra
de Egenskaber, hvorved Phister kunde skabe et Mesterværk
ud af Olifur i Brama og Bayaderen. Den indeklemte og
impotente Lidenskab, som Phister gav saa realistisk et
Udtryk uden dog at blive æstetisk hæslig, evner Schram
ikke at fremstille. Og til Modsætning: Sulpices disciplinære
Bravur i Regimentets Datter ligger udenfor hvad hans
»Usikkerhed« kan omformes til.
V.
To klassiske Figurer findes der i Schrams Repertoire,
i Operaen Leporello, i Skuespillet Aslaksen.
»Lang og tør, i rød- og hvidstribet Vest, lille rød
Kappe, hvid Hat med rød Fjeder tripper Leporello rundt
omkring Don Juan. Hans Ansigtstræk udtrykke en sælsom
Blanding af Godmodighed, Skælmeri, Lystenhed og
ironiserende Frækhed. De sorte Øjenbryn stikke underlig af
mod det graanende Haar og Skæg. Man mærker vel, den
gamle Knægt fortjener at være Don Juans hjælpende Aand«.
Det er Hoffmanns Skildring af den ideale Leporello i
hans henrivende Novelle Don Juan. Passer den ikke,
som den var skrevet om Schram? Skælmeri, Lystenhed,
Frækhed, og føj endnu hertil Krysteri — af disse fire
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
