- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
29

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MICHAEL \YIEHE.

29

de Andre ikke gore, men en selvbevidst Overlegenhed
afpræger sig næppe paa den, der selv er saa alvorligt søgende,
undtagen lejlighedsvis i enkelte Repliker. Den Maade,
hvorpaa han tiltales af de andre saavelsom hans egen
Udtryksmaade paa mange Steder tyder paa, at hans Væsen er
barnligt. — Jeg vil spare Dem for at gennemgae de enkelte
Scener, da Udførelsen jo følger Hovedopfattelsen og kun
tilføje, at det er faldet mig ind, om ikke Tadeo ogsaa
maaske stod i nogen Rapport til Stykkets Titel, og om den
Parallel skulde drages mellem de to Hovedpersoner, at
ligesom Hun, skønt yngst, paa en Maade viser sig som den
ældste, saaledes skulde han, skønt ældst, vise sig som den
yngste. Dette Sidste har naturligvis intetsteds hjemme,
eftersom ingen andre ere faldne paa det, men hvorom alting
er, saa beder jeg Dem sige mig oprigtigt, hvad deres Mening
har været med Tadeo. Er den ældre Tadeo Dem kærere
end den yngste, saa spiller jeg ham saaledes for Fremtiden;
thi det kan jeg nemlig, og De maa ikke frygte for at saare
mig, ved at erklære mit Arbejde for forfejlet, thi det er mig
ikke om at gøre at faa Ret«.

Det er paa engang beskedent og grumme stolt sagt.
Muligvis tog dog Wiehe Fejl og havde ikke saa let kunnet
laane Personlighed til en anden Tadeo. I hvert Fald taler
ud af dette Brev en moden Kunstneraand, der helt er
kommen til Klarhed over sin Virkens Natur. Hver Linje
vidner om hin aandelige Sikkerhed og Modenhed, som gjorde
Wiehe til den Elitekunstner, han var. Og tvivlende spørger
man sig under Læsningen, hvormange Skuespillere der vel
magte at tænke saa klart og udtrykke sig saa fornemt, og
saa helt underordne sig deres kunstneriske Opgave som han,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free