- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
19

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MICHAEL WIEHE.

2 7

upoetisk end Gabrielles Husbond, og gav denne saa tarvelig
honnet med stive Flipper, som om han aldrig havde vidst,
at Romantik var andet end at elske sin unge Kone, selv om
hun var forliebt i en Officer. Jeg skulde tro, at noget
saadant som Assessor Wilhelm hos Kierkegaard, det danske
Sidestykke til Augiers og Ponsards Ægtemænd, har
foresvævet Wiehe. Her var en stærk naturalistisk Bestræbelse,
ligesom naar han for enhver Pris vilde faa den begede Gut
ud af Oehlenschlägers lidt ferskvandsagtige Tordenskjold.

Men som Erik i Erik og Abel, en af hans allersidste
Roller, havde han støbt den svage, umandige Konge om til
en Martyr og udstyret ham med en kristuslignende Skikkelse,
saa hele Rollen egentlig var lagt an paa Aftenbønnen før
Mordet. Saa vidt kunde han i det Hele aldrig naa i
Virke-lighedsspil, at han fik det historiske med. Han vilde hin
Aften, der var Mindefesten for Frederik den Syvende,
ligesom inkarnere det ulykkelige Danmark i den voldelig
overfaldne Erik; denne Tanke alene bevægede ham, og han
kunde aldrig give andet end sine egne bevægende Følelser
og Tanker.

Da han i sine sidste Leveaar mer og mer gik ind i
Karakterfaget og endog spillede Skurkeroller, skulde man synes, at
der netop her var Lejlighed for ham til at bryde med de
Theaterkonventioner, som foreskrive det onde Menneske et
fra det gode væsentligt forskelligt Udvortes. Alligevel var
han selv her meget afhængig af Traditionen. Han sagde
sig ikke løs fra den konventionelle Maske, hvis Alder synes
at strække sig helt op til Mysteriernes Djævlefremstillinger.
Som i Norden Mørkets Fyrste var sorthaaret, i Syden
rød-haaret, saaledes skiftede ogsaa de onde Menneskers Farve

2*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free