- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
16

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i6

MICH4EL WIEHE.

ikke havde fundet Sted; bagefter var han villig til at
diskutere, og Uenigheder var hyppige hos de tvende Venner,
som mødtes i en vis teologisk Opfattelse’ af Livet, der tydelig
satte sit Mærke i Wiehes Kunst, medens den hos Høedt
slog ud i halvfilosofiske Skrifter.

Hovedsagen var imidlertid, at hvad Høedt bragte den
danske Skuespilkunst, den realistiske Kamp imod det
konventionelle Theatralske: Tale mod Deklamation, Natur mod
Schönthuerei, indeholdt i sig et saadant Sandhedselement, at
det nødvendigvis maatte gøre et stærkt Indtryk paa Wiehe.
Han var anlagt paa som Kunstner at lade sin Natur raade,
og han maatte da føie sympatetisk med en Anskuelse, der
havde Naturen til Feltraab.

Men vel at mærke, hans Rollefag bandt ham for største
Delen til en romantisk Digtning, der havde saare lidet med
Virkeligheden at gøre. Prins Julian, der lever som Konge
af Eventyrlandet i Riddertiden før Don Quichote, udtrykker
i et sværmerisk Sprog Følelser, der ere ligesaa sårt
hen-aandede som de harmoniske og elegante Vers. Den nye
Lære akcentuerede sig derfor ikke saa stærkt i Wiehes Spil
som i Høedts. Han deklamerede ikke; men tildels fordi han
i Almindelighed var bundet af Verset, behandlede han ikke
Repliken saa frit efter den daglige Tales Forbillede, som
egentlig fordredes efter de strænge Principer. Der fandt
netop i hans Diktion den Sammensmeltning mellem det
Naturlige og det Ophøjede Sted, som udgjorde
Kærnepunktet i hans Spil. Medens Høedt behandlede Talen, som
en Virtuos sit Instrument, gjorde Løb og Triller, Stakkato
og Flageolet, saa at det susede En om Ørene som et helt
Orkester, var der kun en enkelt Klangfarve, en vis Monotoni

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free