Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUKOMMELSEN
37
overvældende som en sterk og altid parat
hukommelse. I dette stykke maa netop Peter Andreas
Munch ha været et fuldstændig fænomen. I den
biografiske skildring fra Botten-Hansens haand, som
blev indrykket som tillæg til sidste bind av Munchs
hovedverk, hvis avslutning først kom ut efter hans
død, læser vi:
«Alt hvad han hadde læst eller hørt, blev han
næsten ufrivillig nødt til at bære paa.
Avis-ind-sendter like fra hans studenterdage kunde han huske,
ikke blot naar og hvor de hadde staat, men endog
ordlydende deres indhold, forsaavidt dette engang
hadde fængslet hans opmerksomhet. Fortællingens
gang og navne paa de handlende personer i selv
de dummeste romaner han i sin skoletid hadde
læst, vedblev — som han beklaget sig over — at
staa levende for hans erindring, uten at han kunde
bli dem kvit. Det var likesom intet var for smaat
til at lægge sig ham paa minde. Endog om
ubetydelige folks familieforhold visste han fuld besked
like til den yderste detalj, og selv samtidens
chro-nique scandaleuse fandt i denne velvillige
hukommelse ofte et sikkert opbevaringssted.» Men saa
meddeles det ogsaa at «hukommelsen var det
forraadskammer hvorfra han paa staaende fot
kunde hente svar paa næsten ethvert spørsmaal
der faldt inden hans gransknings og studiums
omraade. Om styrken av denne hukommelse kan
man neppe gjøre sig et fuldstændig begrep uten at
ha kjendt Munch. I de utallige kildeskrifter han
hadde gjennemgaat, kunde han huske hvad der
fandtes og hvor det fandtes, med saadan sikkerhet
at han selv paa reisen til Rom, fjernt fra alle kilder,
paa hoteller og vistnok endog i jernbanekupeer,
vedblev at skrive paa sin historie; og efter
hukommelsen alene anførte han ordlydende citater, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
