Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 169 -
fastlandet. Men før de visste ordet av det blev
de overrasket av det forferdeligste uvær og måtte
i en fart søge inn mod øen igjen. Et stykke
vekk fra der de bodde var de jo nådd, og fru
Olsen kjente ikke veien tilbage til huset, så de
måtte få fatt i en liden pige til å følge sig.
Mens de travet slig fremover kom de forbi et
tjern, hvad annet fikk de se der enn Olsen som
sad og fiskede. Det var denne historien om
livets merkelige tilfeldigheter jeg vilde fortelle
Beate; men hvad tror dere hun sa til det?»
Han så over på Beate, som sikkert hadde måt»
tet døie å bli ledd av mange ganger tidligere
i denne anledning.
«Jo, hun spurte om jeg visste navnet på
den lille pigen fru Olsen hadde fått til å følge
sig!»
Det var forresten ved dette måltid Kiellands
berømmelige replikk om fedme i sin almindelig«
het og hans egen i særdeleshet falt. Det var
Beate som foranlediget den, fordi hun ytret at
Alexander var blitt så altfor tykk.
Alexander tok sig en slurk av vinen og strøk
sin fine snurbart, før han nedlot sig til å med«
dele hopen følgende:
«Dere ved ikke hvor Beate er urettferdig mod
mig. Jeg er ganske uskyldig i all den fedme
jeg belastes med. Det er himmelen som hvert
år nedsender et bestemt kvantum fedt til for«
deling mellem menneskenes børn. Regiene for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
