Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
og taltes ved, da Arne kom inn; moderen havde
gråtet. Arne spurte, hvorledes det stod til; begge
væntede at den ånnen skulde svare, og derfor var
det lenge før han fikk svar; men endelig sagde
faderen: „det står dårligt til."— Senere fikk Arne
høre, at Eli havde veret fra sig den hele natt, eller
som faderen sagde: talt uvit. Nu lå hun i en
sterk sott, kente ingen, vilde ikke take mat til sig
og foreldrene sat just og rådslog, om de skulde
kalle doktor til. Da de senere gikk opp og var
hos den syke, og Arne sat igen, var det ham,
som om deroppe var livet og døden, begge to,
men han sat utenfor.
Om nogle dager var hun dog bedre. Engang
faderen sat vakt, fikk hun det innfall at ville have
Narrifas, den fugl, som Matilde havde givet henne,
stående foran sængen. Da svarte Bård, hvad sant
var, at i all denne hurlumhej havde folk glemt
fuglen, så den var sturtet. Moderen kom i det
samme Bård fortalte dette, og hun skrek ende over
sig allerede i døren: „å jøye mig, for et uvyrde
du er, du Bård, at du forteller den syke
gentun-gen slikt!’ Se der dåner hun bort igen for oss,
Gud forlate dig din synd!" Hverr gang den syke
våknede, skrek hun på fuglen, mente det gikk
aldrig Matilde godt, siden den var død, vilde til
henne og falt i vanmagt påny. Bård stod der
og så på clette inntil det blev alt for galt; da vilde
han hjælpe, han også; men moderen skøt ham til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
