Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
ute på vannet, Eli stod højt i bakstavnen med
fugleburet og vinkte; Matilde sat igen på voren og gret.
Hun blev sittende der, sålenge båten var på
vannet; der var kort over til de røde hus, som
før meldt, og Arne blev også sittende. Han fulgte
båten likesom hun. Den kom snart over i det
sorte, og han væntede til den lagde mot land; da
s? han dem i vannet ; i dette fulgte han med dem
opp mot husene, just til det vakkreste av dem
alle. Han så moderen gå inn først, så faderen
med kisten, og sidst datteren, såvidt han kunne
skeine dem på størrelsen. En stund efter kom
datteren ut igen og satte sig foran burdøren,
væn-telig forat se over nu i det samme solen lagde sin
sidste stråle. Men prestefrøkenen var alt gått, og
det var blott han, som nu sat og så henne i
vannet. Montro hun ser mig, tenkte Arne.–
Han rejste sig og gikk; solen var nede; men
himmelen lys og blåklar, sådan som sommernatten
har den. Dampen av vann og land drog sig
oppover fjellene på begge sider; men topperne stod
frie og så over til hverrandre. Han kom højere
opp, vannet blev mere sort og nedsenket og
likesom mere tett. Dalen der inne i bunnen blev
kortere og drog sig mere mot vannet; fjellene stod
nærmere for øjet og gikk mere i en klump; ti
sollyset adskiller. Himmelen selv kom lenger ned,
og alt blev venligt og fortroligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
