Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
i alle hus, jeg var langt uti marken, jeg fant
dig ikke, jeg lette i hverr kerr, jeg spurte alle
folk, jeg var her også; men du svarte mig ikke
––Arne, Arne, jeg gikk langsmed elven, men
det syntes ikke nogetsteds dypt nokk,––-"
hun knugede sig inn til ham.
„Da kom det så godt til brystet mitt: du
måtte jo vere gått hjem, og vejen gjorde jeg visst
på et kvarter, jeg åpnede og søkte i hvert rum,
og så hugsede jeg først, at jeg selv havde nøklen;
du kunne jo ikke vere sluppen inn. — Arne, inatt
har jeg letet langs vejen, på de begge kanter, jeg
torde jo ikke gå til kampestupet ––- Jeg
vet ikke, hvordan jeg er kommen hit, der er
ingen, som har hjulpet mig, men ser du, om ikke
Vårherre gav mig inn, at du skulde vere her!" Hun
lå lenge over ham.
Han søkte at stille henne ned igen. „Arne,
du drikker vel ikke oftere brennevin?" — „Nej,
du kann vere trygg." — „De var visst onde med
dig? var de onde med dig?" — „Ånej, det var
mig, som var fej g;" han lagde tyngde i ordet.
„Forstår rett ikke, at de kann vere onde mot dig.
Men hvad var det, de gjorde dig? aldrig -sil du
sige mig noget," og hun begynte at gråte igen.—
„Du siger jo heller aldrig mig noget," sagde Arne
blidt. — „Største skylden er dog din, Arne;
jeger kommen så i vane med at tie, jeg, fra fa’r din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
