Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
En dag i sitt tyvende år blev han av vanvare
vitne’til en samtale moderen og den forrige
gård-mannskonen imellem; de var usamde om den hest,
de havde i lag. tlJeg får vænte og høre, hvad
Arne siger," mente moderen. „Den dovningen,"
svarte hin; „han vil vel hesten skal gå og reke
skogen rundt, som han selv gør." Nu taug
moderen, skønt hun før havde talt godt for sig.
Arne blev ildrød. At moderen fikk hånord for
hans skyld, var ikke før fallet ham inn, og hun
havcle kannske fått mange. Hvorfor havde lmn
ikke sagt ham det?
Han hugsede sig vel om, og nu kom det ham
i tanker, at moderen næsten aldrig talte til ham.
Men han heller aldrig til henne. Hvem talte han
overhovedet med? —
Mangen sønndag, han sat stille hjemme, havde
han havt lyst til at lese prekenen for sin moder,
hvis øjne ikke så goclt; hun havde gråtet formeget
i sine dager. Men han kom sig ikke til.
Mangengang havde han villet byde sig til at lese højt av
sine egne bøker, når det var stilt i huset og det
syntes ham, hun måtte finne det langsomt. Men
han kom sig ikke til.
„Det kann vere slikslag: jeg skal slutte med at
gæte, og flytte ned til moder." flan gikk nogle
dager og lot det blive modent hos sig; buskapen
drev han vide om i skogen og diktede på en
vise:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
