Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuglerne sang, skogmusen pep, haren hoppede og
røysekatten gemte sig og skrek.
Så var dagen kommen, at lynget fikk det ene
øjet oppover fjellkanten. „Ånej, ånej, ånej!“ sa’
lynget, — og vekk var det. „Kære, hvad er det
lynget ser,“ sagde eneren og kom såvidt, at den fikk
kike opp: „ånej, ånej!“ skrek den, og var vekk.
„Hvad er det, som går av eneren idag?“ sagde
furuen og tok lange skridt i solheten. Snart kunne
den løfte sig på tæerne og glytte opp. „Å - nej!“ —
grener og pigger blev stående ende tilvejrs av
forundring. Den kavede avsted, kom opp, og vekk
var den. „Hvad er det alle de andre ser, og ikke
jeg,” sa’ bjørken, lettede skørterne vel opp og
trippede efter. Der fikk den hele hovedet opp med
en gang: „Å - å! — står her ikke en stor skog både
av furu og lyng og ener og bjørk oppe paa marken
og vænter oss,“ sa’ bjørken, og bladene skalv i
solskinnet, så duggen trillede. „Ja, slik er det at
nå frem,“ sagde eneren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
