Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den første Bog
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den første Bog
om
den sande Kristendom,
hvorledes Adam i en sand Christen hver Dag skal dødes og dræbes og
Christus igjen i ham leve; desligste, hvorledes man daglig til Guds
Billede skal fornyes og leve i den nye Fødsel.
Det første Capitel.
Hvad Guds Billede i Mennesket er.
§ 1. Guds Billedes Beskrivelse. §2.
Mennesket er et Billede paa den hellige
Treenighed. § 3. Hvori Guds Billede bestaar.
§ 4. Guds Billedes rette Brug og Nytte.
§ 5. I Guds Billede skal intet sees uden
Gud selv. § 6. Christus var Guds
fuldkomne Billede. § 7. Guds Billede bevares
i Ydmyghed. § 8. Den høieste Hvile
bestaar i Forening med Gud.
Eph. 4, 23. 24. Fornyes i
Eders Sinds Aand, og ifører
det nye Menneske, som er skabt
efter Gud i Retfærdighed og
Sandheds Hellighed.
§ 1. Guds Billede i
Mennesket er den menneskelige Sjæls,
Forstands, Aands, Gemyts, Villies og
alle indvortes og udvortes Legems
og Sjælens Kræfters Ligedannelse
efter Gud den hellige Trefoldighed,
og efter al den guddommelige Art,
Dyder, Villie og Egenskaber. Thi
saa lyder det om den hellige
Trefoldigheds Beraadelse. 1 Moseb. 1,
26: Lader os gjøre et Menneske i
vort Billede, efter vor Lignelse, som
skal regjere over Fiskene i Havet,
over Fuglene under Himmelen, over
Fæet og over al Jorden.
§ 2. Heraf forstaaes, at den
hellige Trefoldighed haver afbildet sig
i Mennesket, paadet der i hans Sjæl,
Forstand, Villie og Hjerte, ja i
Menneskets ganske Levnet skulde lyse
og skinne idel Guds Hellighed,
Retfærdighed og Godhed, ligesom i de
hellige Engle er idel Gudskjærlighed
Kraft og Renhed; derudi vilde Gud
have sin Lyst og Velbehag, som i
sine Børn. Thi ligesom en Fader
beskuer og glæder sig selv i sine Børn,
saa haver og Gud havt sin Lyst i
Menneskene, Ordsp. 8, 31: Thi
omendskjønt Gud Herren havde sin
Behagelighed i alle sine Gjerninger,
saa havde han dog særdeles sin Lyst i
Mennesket, efterdi han Billede i
høieste Uskyldighed og Klarhed lysede udi
det. Derfor er der i den
menneskelige Sjæl tre fornemme Kræfter
skabte af Gud: Forstanden, Villien
og Hukommelsen, og dem opholder
og bevarer, helliger og oplyser den
hellige Trefoldighed og smykker og
pryder dem med sin Naades
Virkninger og Gaver. Thi et Billede
er det, hvori man ser en lig Form og
Gestalt, og intet kan kaldes et
Billede, uden det haver dets Lignelse,
hvorefter det et afmalet og afbildet;
som der i et Speil intet Billede kan
sees, der jo undfanger en Lignelse
eller Gestalt af en anden Ting, og
jo klarere Speilet er, jo renere teer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:58:24 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/arndt81/0023.html
