Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
— men den ækle Mo! — har du ikke des
uden engang fortalt mig, at han har været — "
„Officielt er der intet bekjendt af den
Art; — og desuden! skulde man ved ethvert
Ægteskab granske nøie efter —"
„Ja — du har Ret — Daniel»! I ere nogle
nette Fyre, I Mandfolk! — og — som du
selv sagde — det kommer da ved Gud ikke
os ved!"
„Netop hvad jeg mener — kjære Ade
laide !•— vi er jo ganske udenfor det hele."
Da Fru Bennechen havde overveiet en
Stund, kom ogsaa hun til det Resultat, at
denne Udvei var den bedste af alle.
„Var det du, som havde den Ide?
Daniel!" spurgte hun skjælmsk.
Naa — det vil jeg ikke netop paa
staa — hm!"
„Du er dog en fin Mand," sagde Fruen;
„kom herhen Daniel!"
— Kristine begyndte nu at forståa, hvad.
det gjaldt. Farbror Anders havde efter var
somme Indledninger forklaret hende, at Stats
raaden ønskede en Betryggelse mod alle de
Rygter, som hun selv vidste vare i Omløb.
Et Ægteskab med Farbror Anders var
efter hendes Begreber et overmaade godt
Parti. De Omgivelser, hvortil hun hørte,
havde gjort hende fortrolig med det, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
