Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
vidste han; det var hans Pligt, hans lige
fremme Pligt at give Kristine en Advarsel.
Men at finde Anledningen var saa van
skeligt. Mangfoldige Gange i de sidste Dage
før Reisen passerede han forbi Vinduerne
eller gjennem Portrummet uden at vove sig
ned de to-tre Trappetrin. To Gange traf
han hende; men da fik han en saadan Be
klemmelse i Brystet, at han var glad, han
slåp forbi. Heller* ikke saa hun saaledes ud,
at han fik Mod.
Paa denne Maade gik det lige til Dagen,
han skulde afsted. Nu maatte det altsaa
ske; men endnu engang opsatte han det i
Portrummet; han vilde først sige Farvel
ovenpaa.
Johan var saa besynderlig aandsfravæ
rende, at de lo af ham allesammen. Men Hilda
græd og lovede at skrive flittigt til ham.
Da han steg ned de to-tre Trin til Kri
stines Dør, gik det ganske rundt for ham,
og han kom tumlende ned i Stuen med et
Rabalder. Heldigvis var der ingen; men
Kristine kom strax ind fra Kjøkkenet, foråt
se, hvad det var.
„Det er bare mig," mumlede Doktoren,
„jeg snublede lidt, — jeg — jeg skal reise."
Ja — Kristine havde hørt det.
„Jeg vilde indom og sige Farvel."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
