Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
den hele Ttsceldomsaand forplantedes sra Slægt til Slægt,
uden at Menneskene kunde eller turde ved fri Tænkning
bortskafse det anrentede.
Gud regjerede jo Verden despotiskz denne Forestilling
var deels en Følge as det jordiske Tyranni« men deels
tjente den atter til at besæste dette. Kongerne ere as
Guds Naade Folkenes Udpiyndrere og Undertrykkere, Keiseren
as China er Himlens Sort, de peruanske Konger vare
Solens Sønner o. f. v. Forsaavidt Præstekasten ikke selv
har hast Eneherredommet, har den næsten altid staaeti
Forbund med det verdslige Despoti. Den virkelige Ve-
gyndelse til en menneskelig Samlivslcere og Sædelære blev
næsten knuust under Cereinonier, despotiske Pligtbnd, o. desl.
Religionerne have til alle Tider medfort de storste Rædsler
og Skjændsler, Menneskevffre, Kjærtermord» Udsvævelser osv.
Jdet nu lidt efter lidt en mere uhildet Erfaring, en
mere fri og selvstændig Tænkning opstod og sagte at
arbeide sig los fra det blot Nedarvede- kom denne iStrid
med den octroiede Viisdoms Rev1«æsentanter. Vi see saa-
ledes, hvor ilde de græske Tænkere (hvoraf Mange var
vidt fremme i de mystiskc Forestillingers Falskhed) under-
tiden kom fra det; saaledes døde jo Sokrates for fin for-
mastelige Kritik-
Efter det Usikkre ved alle Beretninger om Christus
er det betænkeligt at udsige noget Bestemt om hans For-
hold til den nedarvedc Tro; men det synes dog, at han
overveiende har forholdt sig kritisk til Enkelthederne i
Religionen og i Samfundsforholdene (som Socialist); den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
